Lyshøj Event 2024

Lørdag den 31. august 2024
fælleskab og familie – fra morgen til aften

Program for Lyshøj Event 202431. august 2024
En glad dag i fællesskabet tegn med mange aktiviteter både i lokalområdet og på LyshøjskolenKom og oplev, hvad der foregår omkring os – og hyg dig sammen med andre. Tag gerne naboen og venner med. Programmet kører fra kl. 10.00 til kl. 20.00. Først på dagen vil der være masser af aktiviteter rundt omkring i vores dejlige område. Om eftermiddagen går det løs på omkring Lyshøjskolen og dagen rundes af med spisning og hyggemusik.

Formiddag – fra ca. kl. 10 – 13 er der oplevelser rundt omkring i området

Prøv at være spejder med bålbagning, træsnitning og meget mere. 
De Grønne Spejdere, Skolebakken 45

Kom og prøv vandaktiviteter, beachvolley og meget andet. 
KIE, Koldingegnens Idrætsefterskole, Drejensvej 100

Smag en musling og se, hvor de hænger, vokser og renser vand. Kolding Fjordhøst, på broen nedenfor KIE

Vind præmier i rebusløbet ’I tuberkulosebørnenes fodspor’. Sygeplejemuseet, Fjordvej 152

Kom og byg med megaklosser eller hop rundt i skulpturparken på bold. 
Trapholt Museum, Æblehaven 23

Kig ind og se hvad Nr. Bjert kirke har af oplevelser på deres område. Nr. Bjert kirke, Nr. Bjertvej 87

Eftermiddag og aften
Fra ca. kl. 12 og helt frem til kl. 20 finder du alt fra underholdning, til mad og drikke, til leg og sjov, en snak om fremtiden og meget andet på Lyshøjskolens områder både ude og inde. Se program nedenfor.

Gourmet og Miljø
Mød den lille finurlige fyr, der kan redde Kolding fjord. Muslinger renser vores fjordvand og er en lækker delikatesse. Kolding Fjordhøst byder på snak om vidunderet og gratis smagsprøver.

Sjov for alle aldre
NBSIF-gymnastik og -fritidsklub har forskellige aktiviteter med bl.a. spring og vandglidebane, hoppepuder til både store og små hoppere og Floor-hockey, der kan få kampgejsten i spil – også hos voksne. Hvis du også vil overraskes, så kom og mød tryllekunstneren Jørgen Fevres magiske verden. 

Strik er kvalitetstid
Tag strikketøjet med og snup en pause i Nørkleriet ved cafeteriaet. Drikkevarer fra baren eller cafeteriet må gerne medbringes.

Gør et kup – Loppemarked
Du vil helt sikkert finde tøj og ting, som både du eller dine børn kan bruge. Besøg loppebordene og gør et kup.

Se forslag til din fremtid og byd ind kl. 11 – 15
Fremtiden for vores lokalområde er i spil, og alle tanker og idéer fra Visionsdagen i maj er nu klar til at blive set efter i sømmene af dig. Drop ind når det passer dig og mød Kolding Kommune, Labland og Lokalrådet, der står klar til at høre din mening.


2 megakoncerter med 500 børn kl. 14 – 15
Så går det løs når 1.-3. og 4.-6. klasse vil give alt, hvad de har i sig ved to festlige, rytmiske koncerter om skoledagen som tema. Rune Thorsteinsson leder slagets gang og det går ikke stille af.

Din fremtid – Folkemøde kl. 15 – 17
Kom og vær aktiv med dine gode spørgsmål når politikere fra Byrådets partier debatterer og udfordrer hinanden med deres bud på, hvordan de mener vores fremtidige liv her i området skal være.

Den bedste musik fra 60′-90’erne kl. 17 – 20
Flashback-trio kan deres kram og vil sætte gang i os med et bredt repertoire af alle de bedste numre.

Street food – fra ca. 11.30
Mad og drikke hører med til Lyshøj Event-hygge.
Du finder bl.a. øl, vand, vin, is, gourmetkaffe, pizza, burger, pommes frites, sushi, wok, kaffe, vand, slik, slush-ice,  pølser, snacks, nuggets, toast og grillmad.

Midtpunkt for Livets bar – Smilets Is – Victoria Pizza – Samahi Sushi – Slikboden – NBSIF’s cafeteria

Arrangør: Midtpunkt for livet



Tilmeld dig Midtpunkt for Livets nyhedsbrev så du altid får nyt om arrangementer, eller os følg på Facebook. Indtil da, kan du bare glæde dig til en forrygende dag for os alle her i området.

Billeder fra Lyshøj Event som var fantastiske dage i 2022 og 2023.